TuseNæs Lokalhistorisk Forening blev stiftet i 1993 på initiativ af Kjeld Malte.
Opstarten var en del af et større projekt med mange facetter, som udover det historiske også inddrog turisme, bondegårdsferier, aktivering af arbejdsløse, cafeteria med engsretter oma
I dag har foreningen stabiliseret sig til det historiske, bl.a. med følgende formål:
– ved kørsel Tuse Næs lokalhistorisk arkiv.
– at fremme interessen for – og kendskabet til lokalhistorien på Tuse Næs.
Bestyrelsen forfølger foreningens formål ved at tilbyde medlemmer
- foredragsaftner
- udflugter
- filmaftner
- små historiske artikler samt meget andet – og så naturligvis
- arkivdriften.
- et medlemsblad
Det er ikke dyb videnskab, og det er sjældent kedeligt. Det er nærmere at betragte som hyggelige sammenkomster omkring interessen og kærligheden til Tuse Næs.
Det er stedet, hvor viden og erfaring om Næsset udveksler næsboerne.
Det er også stedet, hvor venskaber og bekendtskaber uddybes eller starter.
Vore medlemmer benytter foreningen på forskellig måde.
- Nogle deltager i samtlige arrangementer
- Andre deltager, når noget har deres særlige interesse
- Enkelte er medlemmer for at holde sig orienteret – 1/3 af medlemmerne bor udenfor Næsset!
- Og nogle er medlem for at støtte det godt formål
Alle er lige velkomne som medlemmer !
Husk på, at historie eller lokalhistorie ikke kun er, hvad der skete for 100 eller 200 år siden. Om 75 – 100 år vil der være nogle, der spørger, hvad du foretog dig på Næsset i dag. Dette uanset om du er født på Næsset, tilflytter, firmaejer, landmand, sommerhusejer eller gæst på Næsset.
Vor forening bevarer erindringen om Tuse Næs.