Sagn og skrøner fra Tuse Næs

5

Enghaven

I Hørby Enghave gaar der hver Nat en gammel Kone.

Der fortælles at i Hørby Sogn var der i gamle Dage en klog Kone, som kaldtes ”Den kloge Ellen”. Hende kunne Præsten ikke lide for hendes Kvaksalveri, og derfor manede han hende ned i et Hul ude i Enghaven. Dette Hul er siden den Tid blevet kaldt ”Ravnehullet”.

D.F.S. 1930/5 262 Martha Iversen, Uglerup Huse

6

Uglerup Huse (Klog Kone)

I Uglerup Huse boede en klog Kælling, Maren Drejers. Hun drak, saa hun var tosset. Fik Folk ”Skidt” i øjet, kunne hun slikke det ud. Hun kurerede for Resten for alt muligt. Folk kom langvejs fra og søgte hende, men paa Næsset var hun ikke videre anset.

D.F.S. 1906/23 261. Sidsel H.G.N. 1912

Maren Drejers kaldet ”Tossemarie”

7

D.F.S. 1906/23 261. Kierulff Vald Rasmussen, Gdr f. c 1870 i Hølkerup, Egebjerg Sogn

Af Anker Olsen 1934 i Høng, Finderup

Anders Pedersen, Hørby f. 26/11 1863 boede hos Alfr. Jensen, Hørby kendte Maren Drejers, der har boet i det gamle Kommunehus i Hørby, men Ellen boede den meste Tid i Uglerup Huse (Gdr. Pedersens Kones Bedstemor). Hun kunde pille Øjnene ud, saa det hang ned af Kinden. Hun blev desuden hentet, naar man ikke kunde faa Smør af Mælken. Hun kunde til sidst ikke læse, men Sønnen Chr. Olsen (har boet i Kommunehuset, begravet i Søstrup) læste for hende. Han kunde læse det, men forstod det ikke, men det gjorde hun. Det var Cyprianin hun ejede. Vognene kunde holde i lange Rækker i Uglerup Huse. De kom til hende for at faa Raad helt fra Sorøegnen. Hun blev hentet langvejs fra. Engang holdt en Vogn ved Maries (g.m. Chr Pedersen) Fader (Leo Nielsens Tipoldefader) i Uglerup Huse og spurgte, om det var her, den kloge Kone boede, hvortil Svaret var: ”Det ved jeg ikke vi har kun kloge Koner her”. Hun druknede i en Grøft i Odsherred velsagtens fuld, som hun saa ofte var. Niels Andersen, Markeslev var i Sogneforstanderskabet og maatte med ind og hente hende; hun var jo paa Kommunen. Hun havde da ligget saa længe, at der var Skrubtudser, der havde bidt sig fast i hende.

Opt Sept 1942. efter Anders Pedersen f. 26/11 69 og Fru Nielsen, Markeslev c 78 Aaå

8

Udby (Klog Præst)

Der fortælles, at i Udby Sogn skulle der have været en Præst engang, som fik Skyld for at være i Ledtog med den onde. En Aften var der en Karl, som var inde i Præstens Have og vilde stjæle Æbler, men da han var kommen op i Træet, kom Præsten ud i Haven og opdagede ham, men da Karlen ikke vilde sige, hvem han var, sagde Præsten, at saa kunde han godt faa Lov til at blive oppe i Træet hele Natten, til Præsten om Morgenen kom ud og sagde, at han skulde komme ned, men da var Karlen saa stiv baade i Arme og Ben, at han ikke kunde komme ned ved egen Hjælp. Men fra den Tid talte Karlen næsten aldrig med nogen.

D.F.S 1906/23 261. Ingeman Hansen 119 Frborg Høj

9

Udby Kirkeklokker

I Taarnet hænger tvende Klokker. Paa den mindste staar en latinsk Indskrift med Aarstallet 1293. Den store Klokke har Aarstallet 1739, paa den ene Side af denne Klokke staar følgende Vers:

”Da jeg af Skæbnen fik en Revn og Lyden tabte,

mig Liv og Lydelse Hr. Cancelli-Raad Grotum bragte.

At jeg nu lydelig med Glæde høres kan.

Gud derfor Ære ske, ham Tak den gode Mand”

Paa den anden Side af Klokken findes det Vers, der stod paa den inden Omstøbningen:
”Mig til Guds Ære, Lov og Pris med Øre Klang at stemme

Lod Casper Bertholin den gode Doktor fremme;

Samt ædle Søskende, Gud dem det lønne skal

i Himlens Ære Chor, med Glæders Tusind-Tal”

Den i første Vers nævnte Grotum har skænket Sølvæsken til Alterbrødet

D.F.S. 1906/24 261 Holbæk Posten ”184 – 85 f. ” 12/8 1911

10

En gammel Herregaard

I Udby Sogn har forhen ligget et adeligt Herresæde ved Navn Mosemark eller Mosegaarden. I Reformationstiden beboedes den af Hr. Mogens Godske, der var Præst i Udby i 3 Aar, men senere af Konge Christian den Tredje blev gjort til Lensmand over Sjællands Stift.

Dens Beliggenhed var omkring en Fjerdingvej fra Holbæk Fjord. Blandt andre Ejere af Mosegaarden var de Pax’er og Reedtzer. Under de sidste blev Gaarden nedbrudt og Jorden lagt under Hørbygaard.

Digteren Peder Christopher Stenersen, der var Præst i Udby i Midten af det attende Aarhundrede, fortæller i en Indberetning pm Sognets Mærkværdigheder 1755, at der paa den Tid endnu var brede og dybe Grave som Levninger fra Mosegaardens Periode, og han slutter deraf, at Mosegaarden har været en af de ældste og første af Herregaarde i Landet.

Om Tiden for Gaardens Nedlæggelse nævner han, at Ladegaarden er bleven nedbrudt for næsten hundrede Aar siden, altsaa omkring 1655. Men længe forud er Borggaarden nedbrudt og dels forgaaet ved Ælde.

Inden for de første Grave var der paa den Tid, Præsten skrev sin Indberetning – i det nordlige Hjørne en anden Grav om en Rundplads, omtrent en Snes Alen i Omkreds, hvor der efter al Sandsynlighed havde staaet  et Taarn.

D.F.S. 1906/24 261 Holbæk Posten ”184 – 85 f. ” 12/8 1911

11

Hellige Tjørn

Pastor Stenersen beretter om to ældgamle Tjørnehegn, der er de eneste Levninger af en tidligere rig Skovbevoksning i Udby Sogn. ”Aarsagen hvorfor disse har undgaaet de almindelige Ødelæggelser, er denne, at Bønderne anser dem for hellige og foregiver, at den, som vilde hugge dem af, skulde komme i stor Uheld”.

D.F.S. 1906/24 261 Holbæk Posten ”184 – 85 f. ” 12/8 1911

12

Lyngen

Paa Tudse Næs er et Stykke Jord, der kaldes ”Lyngen”, og Sagnet siger, at her laa engang et Slot bygget helt af Træ, og ham der ejede Slottet, ejede ogsaa omtrent al den Jord, der hører til Næsset

D.F.S. 1906/23 261 Opt af  A.E.S., Lille Grandløse, 1930 fortalt af Dorthe Hansen, Bognæs

13

Kidserup

Vi havde et gammelt Byhorn. Dette gik Oldermanden og tudede i paa Gaden.

Der holdtes ”Kynnemosgilde” hos Oldermanden. Præsten gav til dette ”Tiendeøl”. 1855 var Engel bleven Præst i Udby. Da de kom op til ham for at hente Øllet, kendte han ikke noget til det. Han havde ikke saa meget Øl og maatte saa lade det hente fra Holbæk.

Der var to Bytyre. Disse var i lang Tid hos Gmd. Frederik Petersen i Kidserup. Gaardmændene gav for hver ko, de havde 1 Mark om Aaret. Disse Penge fik den Mand, som havde Tyrene. Paa Fr. Pedersens Mark var et Stykke Jord, som kaldtes ”Tyrestykket”. Naar der var kommen en ny Mand i en af Gaardene, saa maatte han give ved ”Kynnemosgildet” en Flaske Brændevin.

Meddelt 3/10 1910 af Gmd Niels Jensen, Kidserup

D.F.S. 1906/46 ved Lars Andersen

14

Rølmerbanke

Paa Rølmergaard er en fredet (Banke) Gravhøj ”Rølmerbanke”. Om den fortælles det at den havde Erna Hansens Oldemor set hæve sig paa røde Pæle, og hun kunde se Hekse og Trolde danse derinde

D.F.S. 1930/5 261. Erna Hansen, Rølmergaard

15

Bøgebjerg

Ikke langt fra min Faders Gaard ligger der to Gravhøje, som kaldes Bøgebjerg. Der fortælles, at i den ene ligger en Ridder begravet og i den anden hans Hest, derefter skulle begge Højene være forbundet med en Guldlænke.

D.F.S. 1906/26 261 Ingemann Hansen 1919, Frberg Høj

16

Raabjerg

Sølvskib i Bakke

Paa en Udflyttergaards Mark i Nabobyen til min Fødeby ligger en høj Bakke, som kaldes Raabjerg. Om denne Bakke fortælles der, at paa den skal i gamle Dage være strandet et Sølvskib (Det skal formodentlig have været Ladningen, der var Sølv). Dette Skib var begravet i Bakken. Saa var det en gang, at to Mænd fik i Sinde at grave Skibet ud. Men nu havde de hørt, at dette kunde ikke lade sig gøre andet end om Natten, og at ingen, som var med, maatte sige et Ord under Arbejdet, hvad der saa end skete. De fik ogsaa begyndt paa Arbejdet og var kommen saa vidt, at de kunde se Skibet, men da saa den ene af dem, at der nede paa Vejen lidt derfra kom et Læs Hø forspændt med to Haner, og idet de var ud for Mændene, slog den ene Hane bagud og ramte Vognstangen, saa den knækkede. Da kunde Manden, der saa det, ikke tie stille længere men gav at højt Udraab af Forbavselse. Men da faldt Jorden sammen om Skibet igen, og siden er der ingen, der har forsøgt at grave det ud.

D.F.S. 1906/23 261 – Hans Anders Hansen 1914 Frborg Høj

17

Sagn fra Udby (Kidserup)

I 1826 brændte tre Gaarde i min Fødeby. Min Farfader ver 8 Aar gammel og forældreløs dengang. Han havde sit Ophold i den ene af disse Gaarde. Klokken var 8 om Morgenen, og min Bedstefader stod ude i Gaarden, han var lige kommen op. Da faar han at se, at det røg saa underligt ud af Taget paa den ene Længe, det var Ilden som var ved at bryde ud. Det blæste temmelig stærkt, og Vinden bar over mod den øvrige Del af Byen, saa at der var Fare for, at hele Byen skulde brænde.

Men saa kom Bønderne i Tanker om, at de kunde maaske faa ”Guldborg” til at vende Vinden. ”Guldborg” var en Kone, som boede i et Hus, som endnu den Dag i Dag kaldes ”Paradiset”, og Haven derved ”Paradisets Have”. Selve Huset ligger der endnu, skønt der er bygget et nyt. Guldborg fik Skyld for at kunne hekse, og derfor mente Bønderne, at hun kunne vende Vinden. Hun blev saa hentet, og hun gik saa tre gange rundt om de brændende Gaarde. Det hjalp. Vinden vendte sig, og Byen var reddet.

D.F.S. 1906/23 261 – Hans Anders Hansen 1914 Frborg Højskole

18

Bognæs

Oldermanden gik her paa Gaden og tudede i Hornet, og de kom saa ud og fik Besked af ham. Nogen bestemt Sted paa Gaden samledes de ikke.

Hver ”Kynnemosdag” skifted Hornet, og den Dag holdtes ”Kynnemosgilde”. Den, der skulde have det, kørte op til Præsten og hentede en Fjerding Øl, som denne gav til Gildet.

Til dette Gilde mødte Gaardmænd, Husmænd og Karle. Vi fik Skaaren Mad, Øl og Brændevin. Mad og Brændevin gav vi en Mark for.

Bytyr og Byorm har her ikke været i den Tid, jeg kan huske. Oldermanden maatte betale paa Amtsstuen af ”Tyrejorden”.

Naar der var Indkørsel tudede Oldermanden i Hornet, og saa fik de Besked om, at de kunde slippe alt Kreaturet løs den Dag. Det kaldtes at ”slippe i Over”. Baade heste, Køer og Faar gik nu alle Vegne omkring. Hvem der havde Rug eller lignende maatte selv sørge for at bevogte det. Fra Hørby Sogn kom Kreaturet helt her ud ad Bognæs til.

D.F.S. 1906/46 261. Meddelt 10-10-1910 af Hmd Michael Christensen, Bognæs f. 1831 – Lars Andersen

19

Vaa Gmd Jens Johansen d. c 1880 – i Bognæs skulle have Kirkejord, saa sendte han  én af sine Tjenestefolk ved Mikkelstid op tik Kirkegaarden for at hente dem.

Om Højtidsaftener blev der sat Staal over Døren ind til Kreaturet.

Paa Dørtrinet ad Stalddøren, hvor Kreaturet skulde gaa over var gerne sat en Hestesko.

J.J. kunde ikke fordrage 13 Tallet. Skulde han f. Eks give 13 Skilling, saa gav han hellere over

D.F.S. 1906/23 261 Meddelt af Hmd Michael Christensen, Bognæs f. 1831 – Opt. 10/10 1910 af Lars Andersen

20

Egemosen (Spøgeri)

Paa Tudse Næs er en Mose, der hedder Eje- eller Egemosen. Ved Vejen, der gaar fra  Bognæs til Udby ligger paa et sted en Mose lige i Nærheden, og her har man altid sagt, at det spøgte. Kom Folk kørende paa Vejen om Natten ved Tolvtiden eller efter den Tid standsede Hestene altid, og den Mand, der kørte den saa et Lagen, der blev udbredt over hele Vejen.

Men jeg har nylig hørt om en Mand og en Kone eller rettere Moder og Søn fra Bognæs, som kom forbi samme Sted ud af Natten. Ligesom de kom udenfor den Vej, der fører ned til Mosen, var det for dem, som der rullede en Ligkiste foran dem, de blev saadan af Angst, saa der varede lidt, inden de kunde tale. Saa sagde Moderen til Sønnen: ”Saa du noget?” og han sagde ja. Det var først, da de kom hjem, de talte om, hvad de havde set. Nu er det mange Aar siden den Oplevelse skete men det huskes endnu.

D.F.S. 1906/23 261. Opt. Af Anders E. Sørensen, Lille Grandløse, 1930; fortalt af en gammel Kone i Bognæs

21

Paa Peder Jensens Gaard gik Landmaaleren og maalte op om Natten og sagde: ”Her sætter vi én”. Han havde snydt ved Udmaalingen ved Udflytningen.

Fortalt af Hans Pedersen, Tobjerg 16/5 43.

22

Alterstenen i Bognæs

Paa Bognæs Bys Mark, som kaldes Lejer-Vangen, staar en Sten der har faaet Navn af Alter-Stenen. Der fortælles, at de papistiske Præster, der har læst Messe for Fiskere og Søfarende , der har lagt deres Offer paa Stenen, hvoraf den har faaet Navn.

D.F.S. 1906/24 261 Holbæk Posten ”184 – 85 f. ” 12/8 1911

23

Der ligger en Skov nær ved mit Hjem, som kaldes Bognæs eller Lejrsøskoven. Navnet – Bognæs, kommer af Bøgenæs. I Skoven, lige neden for en høj Skrænt, ligger en stor Sten, Alterstenen. I Vikingetiden var der ingen Træer foran den, som der er nu, saa Stenen kunde ses langt ude paa Fjorden. Paa denne Sten skal der være flere Runeindskrifter, som dog ikke nu er synlige. Sagner fortæller nemlig, at i særlig gode Tider, skyder Stenen sig hæjere op af Jorden, saaledes at Runerne bliver synlige, men den synker atter ned igen i daarlige Tider. Det ser ud, som var den rejst op paa Enden, og den er kun en 1 Alen bred, men vel en 3 – 4 Alen høj. Den er flad paa alle 4 sider, saa der kunde jo nok tænkes, at det var en Runesten. Der fortælles, at Hedningerne, naar de paa deres Vikingetog kom igennem Fjorden, gik op paa Stranden ved Skoven og slog Lejr, og de brugte Stenen som Offersten, naar de ofrede til deres hedenske Guder. Da nu Kristendommen blev indført i Landet, tog Præsten fra Udby Kirke derud og forkyndte Kristendommen for de hedenske Vikinger, og den sidste Præst, som holdt Gudstjeneste ved Alterstenen, ligger begravet paa Udby Kirkegaard, hvor man kan se hans Grav. Paa Graven staar der en almindelig Kampesten med nogle Bogstaver, som dog ikke nu er læselige, og jeg husker ikke hans Navn, skønt Pastor Fenger fortalte os det, da han fortalte Sagnet, da vi gik til Konfirmationsforberedelse.

D.F.S. 1906/23 261. Gerda Olsen 1922, Frborg Højskole

Der er et Stykke Jord lidt fra Bognæs, som kaldes Præstemarken, og som siges blev givet til Udby Præstekald som Gave for at skulde tage ud til Alterstenen og forrette Altergangen for Søfolkene. Denne Mark er for længe siden solgt til Præstekaldet, og der er paa denne Jord bygget tre selvstændige Jordbrug. Men disse, der ejer Stederne, maa endnu betale en Skat til Præsten i Udby. Denne Skat er ikke saa lille endda, og Folkene fandt den trykkende. En Præst i Udby eftergav derfor en Del deraf, hvad Folkene var ham taknemmelige for, men da han rejste, blev det forbi. Eftermanden eftergav ikke noget af, hvad han kunde tilkomme. – Ved Alterstenen døbte Udby Præsten Folk, siges der, og der er ogsaa en Hulning i Stenen, hvor der godt kan have været noget Vand til det Brug.

Alterstenen er en stor glat opretstaaende Sten med en lille Fordybning paa den øverste Flade, den staar lidt skævt, formodentlig er den sunket i Mulden til den ene Side. Stenens Udseende kunde tyde paa, at den en gang er rejst for et bestemt Formaal, og at den nok i sin Tid har staaet lige, da den har tjent som Alterbord og Døbefont ved de hellige Handlinger her ude paa Næsset, hvor Isefjorden skyller ind.

D.F.S. 1906/23 261 Opt af Andrea E. Sørensen, 1930 – Lille Grandløse Opg. Af Dorthe Hansen, Bopgnæs

24

Ved Malkningen Kniv i Spanden

25

D.F.S. 1906/43 261 af Hans Larsen, Kidserup, Opt H. C. Nielsen

En gl. Morskab var at faa en Dreng til at hente Møddingskraberen. Han fik saa en Sæk med Sten .

D.F.S. 1906/46 261 Sidsel , Opt H.G.N. 1912

26

I Hørby brugte de at blande Sand med Hørfrø og strø det udenfor Døren, naar en Død blev baaren ud af Huset, for at han ikke skulde gaa igen. Naar han saa kom tilbage og vilde ind, skulde han pille hvert Hørfrø ud af Sandet, og det tog jo Tid. Imidlertid galede Hanen, og saa maatte han tilbage og kom ikke ind. I Kastrup blev det anvendt ved en Selvmorders Begravelse. Jeg tjente baade Mand og Kone

D.F.S. 1906/45 BI 262 Trykt J.A. IV Nr 257

27

Første Gang man pløjede, blev der lagt Korn for de forreste og mellemste Heste, vi pløjede med 6 i den Tid.

Om Efteraaret naar Bæsterne (første Gang) skulde ind, maatte vi ikke gøre det uden at have Vanter paa.

D.F.S. 1906/23 261 Hans Larsen, c 90 Aar i Kidserup Opt af H.C.N. 1912

28

Vejrspaadomme

Naar Skaden bygger sin Rede højt oppe i Grenene vil det blive en fugtig Sommer. Og naar den bygger sin Rede nede i en Grengrøft, vil det blive en tør Sommer

Gamle Skikke paa Næsset

Skik nr. 1

At sove paa Æresord

En gammel Mand fra Tudse Næs fortæller, at Folk paa afsidesliggende Egne, der faar uventet Besøg, lader Mand og Kvinde sove sammen paa Øresord om Kyskhed, naar Gæsterne maa overnatte og der er smaat med Sengeplads.

Samme Mand fortæller, at man der spørger en Mand, om han er gift eller om man kan sige Du til ham. Altsaa er der her ikke Tilfældet, at man siger Du til alle og enhver.

D.F.S. 1906/46 261 Jørgen Kreutzmann Hellerup 1910

Skik nr. 2

Flyttede man ind et nyt Sted, var Brød og Salt det første, man skulde bringe ind

D.F.S. 1906/23 261 Sidsel, H.C.N. 1912

29

Opskrig

Fra en Gaard i min Fødeby var der en Karl, som var med i Treaarskrigen og blev dræbt. Han døde formentlig paa et Lazerat i København. Liget blev i hvert Fald hjemsendt. Denne Karl havde flere voksne Søstre, og da Liget kom hjem, mente de ikke, at det var sikkert, at det var liget af Broderen. De forsøgte da, hvad der vistnok er kaldt et Opskrig, nemlig at kalde ham til Live igen ved at anraabe Liget som om det var et Menneske, der sov. Der fortælles, at der var en Mand, som laa oppe paa Loftet og hørte det, og det skal have været meget uhyggeligt at høre, men ogsaa hjerteskærende. Der fortælles ogsaa, at Forsøget med at kalde den Døde til Live mislykkedes.

D.F.S. 1906/43 Hans Anders Andersen 1914 Frborg Højskole

30

Sagn fra Udby (Spøgeri)

Min Fader stammer fra Udby paa Tudse Næs og derfra fortalte han følgende Sagn

Paa en Gaard paa Næsset sad Folkene en Aften samlet inde i Stuen. Pludselig hørte de en Stemme , der kaldte udenfor. Manden paa Gaarden rejste sig straks og gik udenfor, men da han et Øjeblik efter kom ind,  var han bleg som et Lig. Alle paa Gaarden kunde se, at han havde været Vidne til noget særligt, men fra Mandens Mund var der ikke til at faa vristet et Ord. Han maatte selvfølgelig  gaa til Sengs straks og kom heller aldrig op mere. Der gik nu nogle Dage, hvor han laa aldeles stille hen, men da de naaede Søndag, og Kirkeklokkerne begyndte at ringe, bad han Konen at aabne et Vindue, og han fortalte samtidig, at naar der ringede anden Gang, var han ikke mere blandt de levendes Tal. Mere fik de ikke at vide, thi da Klokken ringede anden Gang, (var han ikke mere blandt de levendes Tal) udaandede han, saa det blev aldrig opklaret, hvad han havde oplevet, men fra den Tid var der ingen Børn, der ved Aftenstid var dristige, naar de skulde forbi Gaarden, thi Rygtet gik, at Manden ikke havde fundet Fred i sin Grav men viste sig af og til paa Gaarden

D.F.S. 1930/5

31

Sagn og Overtro

Engang skulde min Oldemor paa Besøg, og hun fandt da et Æg paa Vejen, og det at finde et Æg betød Ulykke, hvis man rørte ved det; derfor vendte hun straks om, og gik hjem og gjorde Ild paa, tog saa en Ildtang, hentede Ægget og kom det i Ilden, og naar hun fortalte om det til min Fader og hans Søskende, sagde hun altid: ”Sikke det knagede, og sikke det bragede, og sikke det futtede, og sikke det futtede, og sikke det spruttede, og der var en, der blev som brændt over hele Kroppen”.D.F.S. 1930/5 Erna Hansen, ”Rølmergaard”

32

En mørk Aften var engammel Kone fra Tudse gaaet eb Tur bort, og da hun senere paa Aftenen skulde tilbage, kunde hun hverken finde Vej eller Sti. Hun stod nu aldeles fortabt og vidste ikke sit levende Raad. Pludselig blev det saa lyst som den lyseste Dag, og da hun saa sig om, var hun fuldstændig omgivet af Lygtemænd. Det vil sige nogle Stænger med Lys i den ene Ende. Disse fulgte den gamle Kone til hendes Bopæl, hvor de saa forsvandt lige saa stille som de var kommet.

Paa Anders Hansens Mark i Maarsø er der en lille Forhøjning, og Sagner gaar, at fra den gaar der underjordiske Gange op til Hagestedgaard. I denne Høj havde Trolde og Nisser deres Spil, og det siges, at hvis man lægger Øret ved Højen, kan man høre, naar de rasler med Spande o.l. paa Hagestedgaard.

D.F.S. 1930/56. Karen Hansen, Tudse

33

Sagn og Overtro (Hørby)

En Dreng og en Pige forsvandt en Morgenstund ude ved Skovleddet mellem Hagested og Hørby Skov. Nisserne eller Troldene havde taget dem.

Oppe ved Stenten (Kirkestien) kom min Søster og Svoger kørende, da de havde været oppe til Begravelse ved minMorbroder i Uglerup Huse. Da de kørte hjem om Aftenen stod en Ligkiste på Enden, og den ”gamle kule” havde nær smidt dem i Grøften.

Først i 90’erne var der i Uglerup i ”Parkhotellet” i den søndre Lejlighed en Pige, der var frugtsommelig. Hun døde, og om natten var der, trods det at Liget var alene i Huset, Lys i Lejligheden og en hvis Skikkelse viste sig derinde. Niels Andersen, Uglerup nar set det. Næste Dag havde Liget født et Barn.

Fortalt af Anders Pedersen, f. 26/11 1863, Opt. Pkt 1942

34

Klædedragt paa Tudse Næs

Min Far havde et par gule Knæbukser, hvide Hoser, Vesten var grøn, Trøjen brun og en stor sort Vadmelshat.

D.F.S. 1906/46 Hans Lavesen, c 90 år – Kidserup. Opt H.C.N. 1912

35

Juleskikke – Udby

Juleaften var der 2 Lys paa Bordet. Julemorgen og Nytaarsmorgen fik man Kager og Snaps paa Sengen, for man maatte ikke gaa fastende til Kreaturerne.

I Julen satte man Huggejern i alle Dørene, det var godt for Kreaturerne.

Julemorgen gjaldt det om at komme først til Gadekæret for at vande Kreaturerne, saa holde de dem bedre.

D.F.S. 1906/43 261 og 263 af Hans Larsen c 90 aar, Kisserup, Opt af Grüner Nielsen 1912

Nytaarsny (?) skulle man have Penge og Rug i Haanden

D.F.S. 1906/43 261 af Hans Larsen c 90 aar, Kisserup, Opt af Grüner Nielsen 1912

36

Paaske

Aftenen for Skærtorsdag red Heksene til Troms. Den Aften blev der sat Leer i Sædbunkerne og Staal blev sat over Dørene, Ovnsredskaberne blev sat ind.

Langfredag rendte Børnene fra det ene Sted til det andet og gav Langfredags=ris.

D.F.S. 1906/43 261 af Hans Larsen c 90 aar, Kisserup, Opt af H. Grüner Nielsen

37

Pinsen og Store-bededag

Man ”møjede”, selv Hundehuset blev ”møjet”

D.F.S. 1906/43 261 af Hans Larsen c 90 aar, Kisserup, Opt af H. Grüner Nielsen

38

St. Hansaften (Fest)

St. Hansaften satte man St. Hansurter i Bjælken, en Urt for hver af os, den skulde da dø, hvis Blomst først visnede.

D.F.S. 1906/43 261 af Sidsel, Fisker Niels Pedersens Kone bed Sidinge Kro.

39

St. Hansaften skulde man rise Hørren, for at den skulde blive lang.

D.F.S. 1906/43 261 af Hans Lavesen, c 90 aar, Kidserup. Opt af H. Grüner Nielsen

40

Høst (Fest)

3 Baand om sidste Neg, det blev sat i Midten i Hoben, noget højere end de andre. Kaldtes ”Kællingen”.

Høstgilde var altid Mikkelsdag i alle Gaarde.

Naar Karlene var færdige med at meje strog de for Kaalen.

D.F.S. 1906/43 261 af Sidsel, Fisker Niels Pedersens Kone bed Sidinge Kro.

41

Bryllup og Barnedaab (Udby)

Karle og Piger dannede Kæde. De holdt ikke hinanden i Hænderne, men de holdt hinanden i et Forklæde. Saa løb de af Sted – vistnok med Bruden i Spidsen -. Det kaldtes at løbe af Laget.

D.F.S. 1906/43 261 af Hans Lavesen, c 90 aar, Kidserup. Opt af H. Grüner Nielsen 1912

42

Færgemand og Gaardejer Hans Jensens Kone, Ellen Thruelsdatter, c 1800 – c 1850. skulde gerne være med , naar der fødtes et Barn. Naar der var Barnedaab skar hun ofte Mad. Til de store Gilder (Bryllup og Barnedaab) kom der 7 – 8 Koner Dagen før. Maden blev saa smurt og sat i store Kar. Mændene hentede dem saa om Aftenen. – Til Festen fik man skaaret Mad og Brændevin (bl.a. ”en sort” d.v.s. Kaffe og Brændevin. Senere blev det moderne med Risengrød, Klipfisk, Sennepsovs og Brød. Klipfisken skulde spises med Ske, da man ikke maatte bruge Gaffel for ikke at vanære den afdøde. Der blev saa givet Fetalje, der bestod af nogle Potter nymalket Mælk, en Fl. Fløde og kogt Oksekød.

Anden Dags Gilde for Folkene, hvor de ældre havde været med den gørste Dag.

Fortalt sept. 1942 af Fru Nielsen, Markeslev c 78 Aar

43

Ved Fester (Bryllup, Barsel, Begravelse) kom Folk med 1 Skaal Smør ( c 4 a), 1 Sukkerbrødskage, 1 Spand nymalket Mælk ( c 4 – 5 l), 1 Stk. Oksekød (c 6 – 7 a) og 1 stk. god Ost (c 5 – 6 a)

44

Begravelse (Fest)

Liget stod i Storstuen Man bar altid Kisten, hvor langt saa end der var til Kirken.

Man satte først Liget i Graven, bagefter fulgte Jordpaakastelsen, saa gik man ind i Kirken og hørte Prædikenen.

D.F.S. 1906/43 261 af Sidsel, Fisker Niels Pedersens Kone bed Sidinge Kro.

45

Man bar altid Kisten til Kirke, 4 Mand skiftedes til at bære.

D.F.S. 1906/43 261 af Hans Lavesen, c 90 aar, Kidserup. Opt af H. Grüner Nielsen 1912

46

Naar en frugtsommelig Kone døde fik hun Børnetøjet med sig i Graven.

Da en Kone druknede sig med sit udøbte Barn fik hun Barnets Offerpenge 1 Rigsdaler med sig i Kisten

Da en frugtsommelig Kone, der selv mente at ville faa Tvillinger omkom under Kørsel, fik hun Offerpenge til 2 Børn med sig i Graven.

Naar nogen døde, blev der lagt en Skilling paa hvert af Øjnene; nu – 1912 – gøres det kun, naar øjnene er åbne paa Liget.

D.F.S. 1906/43 261 Sidsel – H. G. N. 1912

47

Om Begravelse paa Tudse Næs c 1885

Man samles Dagen før Begravelsen; Familien for at klæde den Døde og lægge den i Kiste, Naboerne for at tilæberede alt i Huset til den næste Dag. Foruden dem er der indbudt alle Byens Folk og Bekjendte fra de nærliggende Byer. Familien tager nu Liget ind og lægger det i Kisten, derpaa begynder Paaklædningen de bruger som oftest meget smukt udhugget Ligtøj. Der bliver nu pyntet 6 Lys som skal sættes paa Kisten dagen efter. Når de er færdige hermed er der dækker Bord, og efter endt Måltid skilles Forsamlingen den dag. Næste dag møder folk meget tidlig da begravelsen gerne sker  Klokken 11 eller 12, straks bliver de sat tilbords og derefter går man ind i den stue liget staar tager låget af Kisten sætter de seks lys de3rpå red hver ende og to paa midten Nu stiller sognets skolelærer sig ved hovedet af den døde, de nærmeste af familien ved siden af ham, de øvrige af forsamlingen rundt om kisten og der synges en salme. Toget går da ad kirken til den forreste vogn med liget de øvrige i en række bagefter. Omkring ligvognen går dem som skal bære liget til Graven, der ringes da med klokkerne til man når Kirken, de mænd som er fulgt med tager Kisten bærer den ind i kirken hvor præsten holder en tale. Så bæres Kisten igen ud og sænkes i graven derefter ringes igen med klokken til man har pyntet graven. Nu går toget atter hjemad, når man så træder ind står bordet dækket, man får risengrød og klipfisk og tilsidst kaffe. Derpå tager de hjem som ikke hører til familien eller til byen hvor gildet står, men de øvrige bliver der ofte til langt ud paa aftenen, man bruger da at spille kort. De nærmeste igen tredje Dag for at slutte gildet.

Oline Olsen

D.F.S. 1906/43 261 Opt for H. F. Feilberg Se Landbruget ”Strø Hørfrø” (25)

48

Gæstebud

Ved Gæstebud (Bryllup, Barsel m.m.) fik hver Gæst, naar han kom, sin Stump (smurt Rugbrød), de kunde saa æde den naar de vilde.

Man havde særligt store Barselsgilder. Folk leverede selv Smør og Mælk.  Middagsretten var Grød og Klipfisk.

D.F.S. 1906/43 af Hans Lavesen, c 90 aar, Kidserup. Opt af H. G. Nielsen 1912

49

Naar Barnet skulde til Kirke, skulle det have med sig en Skilling indsvøbt i Papir

D.F.S. 1906/43 Sidsel H. G. N. 1912