Sagn og skrøner fra Tuse Næs
Dette er en afskrift af et håndskrevent kladdehæfte, hvor Alfred Hansen har skrevet en række historier ned, som dels er fortalt af beboere på Tuse Næs, dels er fundet i Holbæk Posten. De stammer fra Dansk Folkemindesamling.
1. Sogneskellene mellem Hørby og Udby
I en grøft i skellet mellem Hørby og Udby sidder hver Nat fire Mænd og skriver, som Straf fordi de havde gjort Uret, dengang da Sognegrænsen blev lagt, idet de havde givet det ene Sogn for meget og det andet for lidt.
1930/265 Martha Iversen, Uglerup Huse
2. Kulbjerget (Børnehøjen)
(Et Udsnit af Beretningen)
Paa Valdemar Atterdags Tid regerede en frygtelig Pest i Danmark, som kaldtes ”Den sorte Død”. ….. Der blev gravet et dybt Hul i Jorden og sat nogen mad derned, og Børnene fik Lov at gå derned for at spise af den gode Mad. Da Børnene havde begyndt at spise blev der kastet Jord ned paa dem, skønt de græd og klagede over, at der kom Jord ned paa deres Brød. ……. Paa det sted er der en Høj, som kaldes Børnehøjen eller Kulbjerg. Sagnet fortæller ogsaa, at man i stille Sommernætter kan høre de stakkels Børn klage.
D.F.S. 1906/5-260 Ulla Ovesen
3. Hørby Kulbjerget
Da den sorte Død rasede i Landet, var de grumme hedenske Menneskeofre, som Bod for den store Landeplage, endnu ikke gaaet det danske Folk af Sinde. Saaledes fortælles, at paa Tudsenæs samledes Almuen for at raadslaa om, hvad Bod der kunne findes for den herskende sorte Død. Det besluttedes da, at et stort Offer skulle gøres, nemlig af Mennesker, som skulle sættes i Jorden. Da i det samme tvende små Tiggerbørn kom gaaende, blev de udset til dette Offer, og en Grav blev derpå straks gravet. Nu lokkede man Børnene, som var hungrige til at gaa ned i Graven, og der spiste de det Brød, man rigeligt vilde tildele dem. Dette gjorde Børnene, men aldrig saa snart var de nede i Graven og havde begyndt at spise, før Folket begyndte at kaste Jorden over dem. ”Ei” raabte de smaa Drenge, da den første Skovl Jord kastedes over dem, ”der falder Jord paa vort Smørrebrød”. Dog Jorden kastedes over dem og man hørte dem aldrig mere. En temmelig stor Høj, Kulbjerget kaldet, siges at være deres Grav, og Vogterdrengene fra Byerne fortalte længe indbyrdes dette Sagn og fældede mange Taarer over de smaa Tiggerbørn.
D.F.S. 1906/28 I 261
Af Arne ”1862, Trykt i Fortæll, Sagn og ed(?) i Slagelse-egnen S 30-31
4. Bavnehøjen, en hedensk begravelse
Sognepræst G. S. Veile i Hørby, der den 12. Marts 1755 giver en Indberetning om Hørby Sogns Mærkværdigheder, omtaler ”en liden Høj” (Bavnehøj), der ligger paa Hørby Mark tæt ved Byen, og hvorfra man kan tælle 36 Kirker ”og se omkring i 7 Herreder”.
Ved denne Høj fandt Præstens Folk i Efterhøsten 1754 en hedensk Begravelse. Graven var femten Kvarter lang og 5 Kvarter bred, bestod af store Sten, der alle vendte den glatte og flade Side indad. Ovenpaa laa to store, flade Sten. Rummet imellem begge var opfyldt af mindre Sten. Gulvet var belagt med smaa flade Sten og var ganske jævnt. Her havde de døde Legemer ligget men man fandt kun nogle Rester af Benene.
Nær ved Højen fandtes paa samme tid en anden Begravelse. Men mange af Benene var bortførte, ”og kan man ikke skønne andet, at der jo paa alle sider af samme Høj endnu er mange slige Begravelser”.
Om en anden Høj paa Hørby Mark, tæt ved Stranden, beretter Præsten, at der her et opgravet en mængde Urner. Det ene Lag laa ovenpaa det andet, og hver var dækket med en tynd, flad Sten. Urnerne var saa medtagne, at ingen af dem kom hele op, og der fandtes kun Aske i dem.
Stedet har efter Præstens Formodning enten været en Familiebegravelse, eller ogsaa er en Mængde ihjelslagne Folk paa en Gang begravne der – som et Minde om Sørøvertidens Kampe.
D.F.S. 1906/24 261
Holbæk Posten ” 184-85 f ” 12/8 1911
5. I Hørby Enghave gaar der hver Nat en gammel Kone.
Der fortælles at i Hørby Sogn var der i gamle Dage en klog Kone, som kaldtes ”Den kloge Ellen”. Hende kunne Præsten ikke lide for hendes Kvaksalveri, og derfor manede han hende ned i et Hul ude i Enghaven. Dette Hul er siden den Tid blevet kaldt ”Ravnehullet”.
D.F.S. 1930/5 262 Martha Iversen, Uglerup Huse