At være barn på Østervang Børnehjem

Besøg af Else Bang Jacobsen torsdag den 25. juli 2019 på Lokalhistorisk Forening

på Tuse Næs’ lokale på Bagvejen i Udby:

Else ankom ved 11.30-tiden ifølge med sin papdatter, svigersøn og kæreste. De havde taget turen fra Århus til Odden med færgen og havde store forventninger til besøget, som var nøje planlagt fra alle sider. På Lokalhistorisk Forenings lokale var der mødt tre fra bestyrelsen op og vi star tede med et besøg i Østervang Børnehjems have, som nu ejes af Evangeliske Mariasøstre, en nonne-orden, hjemhørende i Tyskland, hvor de, som til daglig holder øje med stedet, ikke var hjemme. Vi havde fået lov til at komme ind i haven og kigge ind af vinduerne. Else, født i 1943, var synlig berørt af gensynet, men ville også gerne fortælle om sine mindre. Hun havde boet der fra 1946 og til hun fyldte 18år i 1961. Der boede 14 piger i alderen 3-18 år,hvor der ogsaa var en forstander-inde og Iversen, den praktisk-ansvarlige i det daglige og derfor havde god kontakt med alle . . pigerne og som var hende de så mest til, da hun var den, som styrede alle de praktiske gøremål. Else havde været på et Spædbørnehjem inden hun, som 3-årig, kom på Østervang. Alle pigerne kom fra København og var henvist af Børneværnet i den kommune. Andet fortalte, at hun var barn af en mor, som ikke kunne varetage sine opgaver, men havde ladet hende vokse op i skidt og møg og derfor var hun blevet fjernet. Faderen var taget til Tyskland for at arbejde, Else mente, at hendes rigtige far var en tysk soldat, da moderen bare havde fungeretsom ”feltmadras”. De børn, der fødes i et ægteskab, får automatisk en far på fødselsattesten. Pigerne kunne enten være forældreløse eller have nogle forældre, der måske aldrig kontaktede dem, hun hørte til de sidste. Forstanderinden gjorde forskel på pigerne, de som ingen forældre havde, var hendes yndlinge, men heldigvis havde de Iversen, som var flink og retfærdig, hende kunne hun godt lide. Der var et lysthus i haven, som de godt måtte lege i, men der var sjældent tid til det. Når de stod op om morgenen, skulle de, som var gamle nok, hjælpe til med at lave morgenmad og der skulleogså skrælles kartofler til middagsmaden kl. 12, inden de gik i skole. I middagspausen skulle der spises varm mad og vaskes op inden de gik tilbage til skolen. Skolevejen var kort, men det gjaldt om, at nå det hele. Else var ordblind og blev aldrig god til at læse og stave, hun husker ikke at hun fik hjælp til lektierne. Hendes lillesøster Vivi kom også til Østervang og boede der til hun døde som 15-årig af leukemi, en sygdom man ikke kunne helbredes for den gang. Den dag hun døde på Holbæk Sygehus, skulle en pige, som havde boet på stedet tidligere, giftes og det blev et mærkeligt bryllup. Hun blev begravet på Udby Kirkegård. Vivi var det sidste barn på stedet og kom i Realskolen i Holbæk, så hun har ikke været ordblind.De fik aldrig besøg af hverken deres mor eller far nogensinde. Da Else blev konfirmeret, kom der heller ingen og deltog i den. Hun havde flere søskende, men hvor de blev af, omtalte hun ikke. Hun fik aldrig kontakt med moderne, men faderen kontaktede hun som voksen. Dagen var præget af pligter lige fra morgen til efter skoletid. Der skulle gøres rent, hjælpes med madlavning, tøjvask og lign. De fik aldrig oplyst noget om ”livet”, så da menstruationen kom, var Else chokeret og blev oplyst af de andre piger. Selvom de til hverdag stod og vaskede bindene, vidste hun ikke, hvad de blev brugt til. Seksualoplysning var også et emne, som ikke blev rørt. Alle pigerne sov på en sovesal og blev lagt i seng på samme tid.De gik til hånde, men blev aldrig oplært i noget. Der kom en syerske og syede ens tøj til alle pigerne, så hele egnen vidste, hvor de kom fra. De var en ”Ø” i samfundet, ingen kom hjem til nogen, hverken i hverdagen eller til fødselsdage. De fik til gaver om året, til jul og fødselsdag. De var dog med til julefesten i Forsamlingshuset, hvor plejemor vogtede over dem, så der ikke blev involveret nogen drenge. De skiftedes til at gå i Udby kirke om søndagen, der skulle være nogen hjemme til at hjælpe med middagsmaden, så derfor var det på skift. Else var glad for præsten, som konfirmerede hende, ham kunne hun godt lide at snakke med.Den hvide kjole blev bekræftet i, var en genbrugsskjole, som de andre piger også skulle bruge til den tid, hvor det var aktuelt. De fik alm. dansk mad med at retter hver dag til middag. Det var ikke altid at der var så meget, så, hvis man kom for sendt, var det ikke sikkert at man blev mæt. Der var dog altid adgang til humpler af rugbrød med fedt og salt, som var en delikatesse. Sommerferierne kunne tilbringes på stedet eller i et sommerhus i Fårevejle, hvor de cyklede til og da der ikke var cykler nok til alle, kørte man to og to, den ene på bagagebæreren. Pligterne fulgte vel med? Et år var der kun Else og en anden pige tilbage på Østervang, så de kom med til Norge sammen med forstanderinden.Det havde været en stor oplevelse for hende. Så snart skoletiden var forbi og man var gået ud af 7.kl. og blevet konfirmeret, så kom man ud at tjene hos en familie som ung pige i huset og lavede praktiske arbejde der. Else havde været hos to familier inden hun fyldte 18 år og ikke mere havde tilknytning til børnehjemmet. Else ville gerne have været børnehavepædagog, men fandt hurtig ud af, at det ville hun ikke egne sig til. Hun flyttede til København, hvor hun fandt en mand og blev gift. Kort før hun fyldte 20 år fik hun sit første barn og var flyttet ind i en ussel lejlighed med lokum i gården. Hun fik senere to børn til, den ene kom til at hedde Vivi efter hendes afdøde lillesøster.Da hun havde boet i København i nogle år og ikke var glad for boligsituationen, flyttede hun til Jylland, dog uden sin mand, som ikke ville flytte. Hun fik arbejde på et spinderi i Midtjylland og en bedre bolig til sig og sine tre børn. Hun havde altid følt sig som en 2.kl.’s med lille selvværd, ligesom hun jo havde gjort hvad hun kunne for sig selv og sine børn og det var gået alle godt. Den ældste datter var social- og sundhedsassistent og havde fået 5 børn. Sønnen var lagerarbejder og den yngste datter var ansat på kontor. Det var blevet til mange børnebørn og oldebørn i tidens løb. Else selv havde på den ene kom til at hedde Vivi efter hendes afdøde lillesøster.Da hun havde boet i København i nogle år og ikke var glad for boligsituationen, flyttede hun til Jylland, dog uden sin mand, som ikke ville flytte. Hun fik arbejde på et spinderi i Midtjylland og en bedre bolig til sig og sine tre børn. Hun havde altid følt sig som en 2.kl.’s med lille selvværd, ligesom hun jo havde gjort hvad hun kunne for sig selv og sine børn og det var gået alle godt. Den ældste datter var social- og sundhedsassistent og havde fået 5 børn. Sønnen var lagerarbejder og den yngste datter var ansat på kontor. Det var blevet til mange børnebørn og oldebørn i tidens løb. Else selv havde på den ene kom til at hedde Vivi efter hendes afdøde lillesøster.Da hun havde boet i København i nogle år og ikke var glad for boligsituationen, flyttede hun til Jylland, dog uden sin mand, som ikke ville flytte. Hun fik arbejde på et spinderi i Midtjylland og en bedre bolig til sig og sine tre børn. Hun havde altid følt sig som en 2.kl.’s med lille selvværd, ligesom hun jo havde gjort hvad hun kunne for sig selv og sine børn og det var gået alle godt. Den ældste datter var social- og sundhedsassistent og havde fået 5 børn. Sønnen var lagerarbejder og den yngste datter var ansat på kontor. Det var blevet til mange børnebørn og oldebørn i tidens løb. Else selv havde på dog uden sin mand, som ikke ville flytte. Hun fik arbejde på et spinderi i Midtjylland og en bedre bolig til sig og sine tre børn.Hun havde altid følt sig som en 2.kl.’s med lille selvværd, ligesom hun jo havde gjort hvad hun kunne for sig selv og sine børn og det var gået alle godt. Den ældste datter var social- og sundhedsassistent og havde fået 5 børn. Sønnen var lagerarbejder og den yngste datter var ansat på kontor. Det var blevet til mange børnebørn og oldebørn i tidens løb. Else selv havde på dog uden sin mand, som ikke ville flytte. Hun fik arbejde på et spinderi i Midtjylland og en bedre bolig til sig og sine tre børn. Hun havde altid følt sig som en 2.kl.’s med lille selvværd, ligesom hun jo havde gjort hvad hun kunne for sig selv og sine børn og det var gået alle godt. Den ældste datter var social- og sundhedsassistent og havde fået 5 børn.Sønnen var lagerarbejder og den yngste datter var ansat på kontor. Det var blevet til mange børnebørn og oldebørn i tidens løb. Else selv havde på Den ældste datter var social- og sundhedsassistent og havde fået 5 børn. Sønnen var lagerarbejder og den yngste datter var ansat på kontor. Det var blevet til mange børnebørn og oldebørn i tidens løb. Else selv havde på Den ældste datter var social- og sundhedsassistent og havde fået 5 børn. Sønnen var lagerarbejder og den yngste datter var ansat på kontor. Det var blevet til mange børnebørn og oldebørn i tidens løb. Else selv havde på sine ældre dage fået en kæreste og skaffet sig en god lejlighed, hvilket havde overrasket hele familien, hvor hun ellers gik lidt stille med dørene. Hun havde aldrig haft lyst til at drikke spiritus, erfaringerne var skræmmende. Skrevet efter hukommelse –

Udby, den 26.7.2019 –

Else Bang Jacobsen.

Rul til toppen